For langt de fleste, vil der helt klart være flere forskellige fordele ved at gå med barfodssko frem for traditionelle sko. Du behøver ikke udskifte alle dine sko med barfodssko lige her og nu, det skal ikke nødvendigvis være så sort hvidt, men vi vil klart opfordre til, at du til en start får dig et par barfodssko til hverdagsbrug.

Du vil højst sandsynligt forholdsvis hurtigt begynde at mærke til barfodsskoenes fordele, og inden længe har du måske knap så meget lyst til at hoppe i de gamle yndslingssneakers, da du vil foretrække dine bløde, fleksible og rummelige barfodssneakers i stedet! Prøv selv engang 😉

Der er en mening med det hele

Vi er født til at gå barfodet – det er ikke meningen, at vi skal have sko på med alverdens støtte og afstivende. Det eneste vi har behov for er beskyttelse af fødderne, så de

  1. ikke bliver sårede af skarpe genstande
  2. bliver holdt varme i vejr som kræver det
  3. ikke får forbrændinger af varmt underlag

Det bedste valg er derfor barfodssko, da disse efterligner det at gå barfodet, som selvfølgelig er det mest naturlige frem for alt, men det er trods alt de færreste af os, der foretrækker det året rundt. Træf derfor et sundt og fornuftligt valg for både dig og dit barn og gå i barfodssko, så I har mulighed for at bruge kroppen og styrke musklerne, ligesom de er tiltænkt at blive det.

Der er masser af fordele ved at gå barfodet, og de samme fordele gælder for barfodssko. Barfodssko sikrer blandt andet, at du man mærke underlaget, du træder på, samt at du får aktiveret og trænet de samme muskler, som når du går barfodet.

Fødderne har over 200.000 nerveender, og er dermed nogle af de mest følsomme kropsdele vi har. Derudover er der 26 knogler i fødderne, hvilket svarer til næsten 25% af kroppens knogler. Netop derfor har fødderne også godt af at blive brugt, præcis som resten af vores krop. Vi må og bør forvente noget af vores fødder. De er skabt til at kunne bære os hele livet igennem, og vi bør passe på dem og styrke dem, da de gerne skal holde mange år frem 🙂 

Fødderne er skabt til at blive brugt og hvert skridt vi tager har betydning for resten af vores krop, da leddene allesammen påvirker hinanden. Derfor er det heller ikke det samme, som hvis man går barfodet rundt derhjemme. Det er uden tvivl at foretrække, og er da også et godt skridt på vejen, men for at foden rigtigt skal bruges og udfordres kræver det et ujævnt underlag som i en skov eller på en græsplæne. Her bliver både muskler, ledbånd og balance nemlig trænet.

Hvad er problemet med almindelige sko?

Der er desværre rigtig mange, der på et tidspunkt oplever en eller flere gener, som opstår grundet almindeligt fodtøj.

Langt størstedelen af almindelige sko er for smalle/spidse til vores fødder, og fødderne tager dermed form efter skoene. Dette kan blandt andet resultere i at man får hammertå, nedsunken forfod, knyster og andre problemer med fødderne. Almindelige sko kan også være forklaringen på et utal af skader på blandet andet knæ og ryg.

Ved brug af almindelige sko, kan man på et forståeligt sprog sige, at fødderne bliver svage. Fødderne – og dermed de mange muskler i fødderne bliver nemlig passive i et par almindelige sko, og bliver derfor hverken trænet eller styrket.

Hvis du tænker på, hvor afkræftet en arm, der har været lagt i gips, er, når gipsen bliver fjernet, får du måske en fornemmelse af, hvorfor fødderne bliver afkræftede og svage, når de ikke har den frie bevægelighed, som de normalvis ville have haft.

Vi har hverken brug for fast hælkappe, svangstøtte eller noget andet. Tværtimod. Eksempelvis er fast hælkappe  med til at gøre anklen svag, da den simpelthen ikke bliver trænet og brugt hensigtsmæssigt. Muskler der ikke bliver brugt, bliver ikke trænet og dermed vil de (for)blive svage. Barfodssko har ingen fast hælkappe, og derfor bliver anklen trænet og styrket, så den er stærkere og kan holde os oprejste, når vi er ved at miste balancen.

Der findes mange eksempler på, at efter opstart af barfodssko, oplever man, at man ikke længere vrikker rundt på foden, netop fordi foden og anklen er blevet stærkere.

Børn og bare fødder

Overalt hører og læser vi, at anbefalingerne for babyens første fodtøj, er lette, bløde, rummelige og fleksible sko, da fødderne skal have de bedste betingelser for at udvikle sig. Men, hvad vi ikke forstår er, at det kun gælder det første par sko. Fødderne udvikler sig nemlig mange år frem, så derfor giver det kun mening for os, at de fortsat skal have gode betingelser at vokse i. 

Små børn kigger mere op, når de går barfodet. Hvis du går med bare fødder eller barfodssko, kan du mærke underlaget, og får dermed feedback fra jorden, og derfor er der ikke det samme behov for at kigge ned i jorden og orientere dig om, hvad du går rundt på. Når små børn hele tiden skal kigge ned for at orientere sig om, hvad der nu kommer foran dem, mister de ofte balancen og falder ned.

Der er derfor også en grund til, at mange oplever, at deres barn altid gerne vil have skoene af. Det kan sjældent gå hurtigt nok. Børn er absolut nogle kloge, små mennesker, og de ved ofte helt inituitivt, hvad der er bedst for dem at gøre. Det ér nemlig sundt for dem, at gå barfodet.

Det udvikler og styrker dem på flere forskellige måder. Det er som nævnt sundt for udviklingen af deres fødder, balance samt kropsholdning, og derudover er det super sundt for deres motorik og for udviklingen af deres hjerne! Det lyder vildt, men ikke des tro mindre er det altså sandt.

Dette grundet de mange tusindevis af nerveender der sidder i fødderne. Når børn går barfodet, aktiveres de mange nerveender, som har indflydelse på udviklingen af den proprioceptive og den vestibulære sans. Disse sanser hjælper os blandt andet til at holde balancen, koordinere bevægelser og orientere os inde i et rum.

Husk endelig på dette, næste gang du er ved at bede din selvstændige toddler om at tage skoene på igen 😉 

Sådan kommer du selv i gang

Ligesom du med stor sandsynlighed ikke går ud og løber et maraton uden at have trænet dig op det det, bør du heller ikke fra den ene dag til den anden begynde at gå i barfodssko dagen lang. 

Dine fødder har højst sandsynligt været spærret inde i almindelige sko i rigtig, rigtig mange år. Som beskrevet oven for, vil de derfor være absolut ude af træning, og langt de fleste har brug for en tilvænningsperiode. Det er meget individuelt, hvor lang denne periode vil være. 

Start stille og roligt ud med at bruge barfodssko. Du kan prøve at starte med at have skoene på 10 minutter om dagen i nogle dage. Du kan langsomt øge tiden, du har skoene på, og vær samtidig opmærksom på, om du får smerter. I så fald kan du igen reducere tiden og vente lidt længere inden du igen forsøger at øge. 

Når du skal i gang med at bruge skoene, er det bedst, hvis du kommer ud og går aktivt frem for at tage skoene på derhjemme og gå lidt rundt i dem. Når du går en tur går du som regel anderledes, end når du går rundt hjemme i huset.

For nogle fungerer det at øge antallet af minutter de har skoene på i streg, mens det for andre er nødvendigt at øge minutterne men over flere gange om dagen, så det eksempelvis bliver 2 x 10 minutter om dagen frem for 1 x 20 minutter. Andre igen har ingen problemer med at starte ud med at have skoene på i nogle timer om dagen, men vi anbefaler, at du starter i det små. Mærk godt efter i processen, så du kommer bedst muligt fra start 🙂  

Du kan læse mere om, hvad barfodssko er, og hvilke funktioner de har.